Noget for pengene

For mange er økologi et spørgsmål om god vilje. Det samme gør sig gældende, når vi taler om at passe på miljøet ved at udlede mindre CO2. På den måde er vores holdninger til de to spørgsmål delvist forbundet.

Men den gode vilje er ikke det eneste, vores syn på økologi og CO2 har til fælles. I begge tilfælde gælder det nemlig, at der findes en grænse for, hvad vi vil betale.

Dansk økologisk svineproduktion har fået vind i sejlene i takt med, at økonomien i produktions- og salgskæden er blevet bedre og priserne i supermarkederne lavere.

Vi vil nemlig gerne have noget for pengene, og de mest varige fremskridt skabes derfor, når den gode vilje kombineres med den sunde økonomiske fornuft.

 

Det mener den nye "miljøvismand", Eirik S. Amundsen, som i artiklen "Internationa-le markeder kommer til at styre dansk energi-politik" redegør for, hvorfor Danmark skal se CO2 som en handelsvare og derigennem være med til at nedsætte verdens samlede udslip på en måde, der lige netop giver os "noget for pengene".

Og så vil vi gerne benytte lejligheden til at gøre opmærksom på, at vi har overtaget det redaktionelle ansvar for Tidsskrift for Land-økonomi. Hvis du interesserer dig for spænd-feltet mellem landbrug, fødevareproduktion og økonomi, er vi sikre på, at du også vil sætte pris på "det nye" Tidsskrift for Landøkonomi.

Læs mere om Tidsskrift for Landøkonomi her.

God læselyst
Fødevareøkonomisk Institut

Print