Print

Danske økogrise i fremmarch

Danske økologiske grise er populære hos producenter, forbrugere og supermarkedskæder. Det har resulteret i en kraftig fremgang i den danske produktion af økologiske grise på op til 25% siden 2005 og konsolideret Danmark som Europas største eksportør af økologiske svin.

Det er nogle af de vigtigste konklusioner i rapporten ”The Danish Organic Pork Chain”, som netop er udgivet fra Fødevareøkonomisk Institut. Rapporten understreger samtidig, at der bag succesen også ligger en række faktorer som f.eks. etablering af større forsyningssikkerhed, gunstig prisudvikling og en generel professionalisering af markedet. Om det siger ph.d. Paul Rye Kledal, som står bag rapporten:

Gennem en ledende position, bl.a. på det engelske marked, er Danmark blevet Europas største eksportør af økologisk svinekød.

”Rapporten indeholder den hidtil første klassificering af de danske økologiske svinebedrifter efter størrelse, og sammenligner man tallene fra 2005 med den nuværende fordeling, er det tydeligt, at der efterhånden produceres flere økologiske svin på færre bedrifter.”

Centraliseringen af produktionen har bl.a. resulteret i, at det er nemmere at etablere samarbejder mellem detailhandlen og producenterne, og omkostningerne fra jord til bord for et kg gris er faldet.

For forbrugerne betyder det, at dagligdags produkter som økologisk fars, flæskesteg eller koteletter er blevet nemmere at få fat i og billigere at købe, og for detailhandel og producenter betyder det, at der er etableret et stabilt marked.

Alle vinder
Ifølge Paul Rye Kledal er der tale om en selvforstærkende positiv udvikling, og selvom det umiddelbart er svært at svare på, i hvilket led den er startet, er den samlede konklusion ikke til at tage fejl af:

Overordnet set er udviklingen drevet af en interesse for det økologiske, sandsynligvis fra alle led i kæden, men det er ikke ideologi alene, der fastholder væksten i den økologiske griseproduktion. Det gælder nemlig både for forbrugere, detailhandel og producenter, at det er blevet en bedre forretning at fokusere på økologiske svin. Landmændene får langt bedre afsætningspriser, og forbrugerne har oplevet en reduktion i prisen på op mod 25%."

"
Landmændene får langt bedre afsætningspriser, og forbrugerne har oplevet en reduktion i prisen på op mod 25%.
 
 


Årsagen til, at det er muligt at kombinere højere afsætningspriser med lavere forbrugerpriser, er bl.a., at det er blevet nemmere for producenterne at garantere volumen i deres leverancer og derigennem flytte deres produkter fra niche- til dagligvarer i supermarkederne.

I modsætning til, hvad man ved første øjekast kunne tro, er supermarkederne derfor ikke kommet i klemme – tværtimod kan de levere en bedre service til deres kunder.

Europas største
Danmark er en af verdens største eksportører af konventionelt svinekød, og efterhånden som en større andel af verdensmarkedet for svin bliver økologisk, får den danske produktion af økologisk svinekød gradvist større betydning for vores position som markedsleder.

”Det er derfor glædeligt at se, hvordan industrien både er modnet og vokset med den økologiske opgave, og at vi bl.a. gennem en ledende position på det engelske marked også er blevet Europas største eksportør af økologisk svinekød,” slutter Paul Rye Kledal.

Print


Læs: Kontakt:
> Rapporten > Ph.d. Paul Rye Kledal
> Kommunikationsrådgiver Jesper Nielsen